Dansk | English  

STORE MALERIER TIL STUEN

At vælge et stort maleri til din stue er en vigtig beslutning. Et stort maleri er med til at sætte stilen eller understrege den stemning du ønsker at have i din stue. Man siger, at man ikke

skal vælge et maleri ud fra sofaen, men jeg vil nu mene, at det giver rigtig god mening, at vælge et maleri, der passer til indretningen, så får du både det bedste frem i maleriet og understreger den stemning, som du ønsker at have i din stue.  

Store malerier til stuen

 

HVORDAN VÆLGER DU ET STORT MALERI TIL STUEN?

Når du skal vælge et stort maleri, kan det nogen gange kræve lidt ekstra. Det er vigtigt, at du får

valgt rigtigt, da et stort maleri er noget du oftest vil have hængende i mange år. 

Hvis du bor langt fra København, så har du mulighed for at købe mine store malerier online. Jeg betaler fragten af maleriet til dig, men det er vigtigt, at vi er så sikre som muligt på, at det er det rigtige maleri du vælger. Hvis du er i tvivl om dit valg, vil jeg derfor anbefale dig, at sende mig et foto af din stue med mål på den væg, hvor du tænker at maleriet skal hænge. Så vil jeg i Photoshop sætte maleriet ind på din væg, og give dig et indtryk af hvordan maleriet vil se ud i din stue. Her får du en fornemmelse af størrelsen og farver. Husk at når du ser farver på din skærm, vil de ikke være vist helt præcist. Farverne varierer efter det lys du har i stuen. Et par gange om året kommer jeg også en til Fyn og Jylland og kører gerne forbi dig med et udvalg af malerier, hvis det passer ind. Så kan du teste maleriet af på væggen i din egen stue. Du er velkommen til at skrive til mig og høre om hvornår jeg kører næste gang. 

Hvis du bor i nærheden af København, vil jeg anbefale dig at komme forbi mit atelier på Østerbro og se mine malerier. Her har du mulighed for at mærke malerierne rigtigt og fornemme farver og stemning. Selvom du har været på min hjemmeside først, og måske forelsket dig i et maleri eller to, så er det ikke altid det der taler mest til dig, når du står foran malerierne. Du har mulighed for i mit atelier at vælge et eller flere malerier ud, som du vil prøve hjemme på væggen i din egen stue. Hvis du ikke har bil, eller malerierne er for store til din bil, så hjælper jeg gerne med transporten. Du kan også kontakte mig og bede mig om at komme hjem til dig med et udvalg af malerier. Så hjælper jeg med at se, hvad er passer til din væg, og hvordan maleriet skal hænge. 

 

INDRET STUEN MED ET MALERI OVER SOFAEN

At hænge et maleri over din sofa i stuen er en smuk klassisk løsning. Man hænger ofte et stort maleri over en sofa for at samle rummet der hvor der hygges. Et område med en sofa, sofabord, tæppe, lamper og fx planter skaber et hyggeligt område, hvor man kan slappe af og føler ro. Over en sofa vælger de fleste et aflangt maleri, der passer til sofaens længde. Over en mindre sofa vil et maleri på 100x150 cm. ofte være det rette valg. Du kan se mine malerier i 100x150 cm. her. Hvis din sofa er større, er malerier i 110x180 cm. ofte det rette valg. Hvis du er i tvivl om hvilken størrelse du skal vælge, er du altid velkommen til at kontakte mig.