Akustikkunst akustikbilleder

Akustikkunst som akustikbilleder

Kunne det ikke være fantastisk at have flot kunst på væggen som også har akustisk effekt? Æggebakker som støjdæmpere bliver nok aldrig en stor indretningstrend, men du kan også sagtens få ro på lyden og flot indretning med kunst i en samlet løsning.

Når kunsten trykkes på en akustisk plade, kaldes det et akustikbillede eller akustikkunst. Et akustikbillede til væggen ligner meget et almindeligt kunstværk. Kvaliteten er høj, og printet i rigtig god kvalitet som holder. Man kan ikke male direkte på en akustikplade, da det er vigtigt at blækket er meget tyndt, for at overfladen er perforeret, det gør at pladen er i stand til at suge lyden. Derfor vil et akustikbillede vil altid være tryk og kan aldrig være et originalt malet værk.

 

Akustikbillede akustikkunst

To nye serier med akustikkunst

Jeg har skabt to helt nye kollektioner af støjabsorberende billeder til væggen.

Se hvordan du køber akustikkunst her

Serien ”Botanical” er en fabulering over de gamle latinske tegninger som, før kameraets opfindelse, blev anvendt til at kortlægge plantefaunaen. Her visualiserede man alle dele af planten og skrev det latinske navn for planten. Jeg har skabt en moderne udgave, hvor jeg vider både rodnet, løg, blade og blomster, men på en eventyrlig måde sat forskellige planter sammen som en. Serien ”Botanical” er skabt med en lys varm grå baggrund og med farvede baggrunde som passer sammen. Motiverne kan sammensættes helt som man har lyst til.

Serien ”Rock Solid” er en serie kunstmotiver med sten og fugle. Der er hele 12 motiver i serien, da serien er lavet til at skulle kunne dække et stort vægareal i en virksomhed. Hvis man har et stort mødelokale med dårlig akustik, vil man fx kunne sætte otte akustikbilleder ved siden af hinanden som giver et flot og stilrent udtryk i indretningen. Serien ”Rock Solid” findes i to farver – en støvet blå og en varm grå. Serien kan sammensættes helt som man ønsker, og kan også sagtens se flot ud i et privat hjem med fx 2-3 akustikbilleder.

Indretning med akustikplade akustikkunst lydisolering akustikplader

 

Unik akustikkunst

Selvom akustikkunst er tryk, kan den sagtens være unik. Hvis man ønsker et helt særligt billede, er det muligt at få malet et personligt værk eller en hel serie, som så bliver trykt på en akustikplade. Dette vil mest være relevant for virksomheder, da prisen på dette vil være markant højere. Her skal kunstværket skabes helt fra bunden og derefter trykkes på en akustikplade. Ved unik akustikkunst, kan jeg skabe en serie, der passer perfekt til virksomhedens indretning og brand. Man kan helt selv vælge størrelse og farver. Jeg har øje for indretning, rådgiver og går altid i dialog om ønsker. Derefter laver jeg en digital skitse med en fast pris, som skal godkendes, før jeg går i gang med projektet.

 

​Bæredygtig lyddæmpning med akustikbilleder

Kunsten kan skiftes ud. Selve billedet med kunst er nemlig trykt på en stofdug, som er påsat akustikpladen. Det betyder, at hvis du på et tidspunkt ønsker et nyt motiv, så kan den lyddæmpende plade og rammen genbruges. Du kan selv udskifte dine akustikmotiver alle de gange du ønsker. Det er hurtigt og nemt.

 

Få den bedste lyddæmpning i hjemmet eller i mødelokalet 

Det er de hårde overflader, der kaster lyden rundt. De nye bygninger med trægulve, betonvægge og store glasfacader, gør lyden hård og giver en masse rumklang. Er der ekstra højt til loftet, bliver problemet værre. I private hjem, kan man også forbedre lyden med tunge lange gardiner og tykke tæpper. Fordelen med akustikkunst er, at de sættes op der hvor lyden kastes rundt. At placere lyddæmpningen i den højde, hvor man taler, giver den største effekt. Flere akustikbilleder øger virkningen på lyden. I virksomheden, har man sjældent tæpper og gardiner, så der kan det være nødvendigt at sætte flere lyddæmpende billeder op. Det er også derfor min serie ”Rock Solid” kommer i mange varianter, så man kan beholde et roligt og stilrent look med mange lyddæmpende plader.

Akustikbillede akustikkunst
Se alle mine værker til akustikkunst her