I denne måned er der et interview med mig i Børsens Penge & Privatøkonomi om at samle på kunstplakater. At lave kunstplakater af originale malerier er en gammel tradition, som jeg holder meget af. Plakater er prisvenlige og demokratiske. Med en plakat kan alle få et stykke kunst hjem i stuen, og du finder da også plakater i de fleste hjem.
Hvis man har været til en udstilling, som gjorde indtryk, er det oplagt at købe et lille glimt af oplevelse med hjem som en plakat. Jeg har flere gange selv købt en plakat, når jeg har set en fantastisk udstilling på et museum. Jeg har fx købt kunstplakater af Cathrine Raben Davidsen, Maria Rubinke og Mark Rothko.
En kunstplakat er desværre sjældent en god økonomisk investering. Hvis du ønsker kunst, der har mulighed for at stige i værdi, skal du købe originale malerier. Så en kunstplakat, skal man købe for at nyde den i hverdagen.
Hvis du vil have inspiration til hvad du skal tænke over, når du vælger indramning til plakater, så læs mit blogindlæg om det her.
Du kan læse hele interviewet i Penge & Privatøkonomi - juni 2020.
Se alle mine kunstplakater til salg her