MALERI PÅ BESTILLING

FÅ MALET ET MALERI PÅ BESTILLING

Hvis du er vild med min kunstneriske stil, men jeg ikke lige har det maleri du drømmer om, så maler jeg gerne et maleri på bestilling til dig. Dine ønsker til maleriet skal selvfølgelig passe ind i min kunstneriske stil. Når du får malet et maleri på bestilling, kan du vælge størrelse, farver og fx ønske enkelte elementer i maleriet. Det kan også være, at du er vild med et maleri, hvor du ønsker den samme stemning, bare større i et større eller mindre format. Det er en fordel, hvis du kan vælge to til tre af mine malerier, som du særligt godt kan lide, og forklare hvad det er ved dem, som du særligt godt kan lide.

Skriv til mig med ønsker til størrelse og farver, så skriver jeg tilbage med en pris og hjælper dig videre.

studio@rikkedarling.com

 

BESTILLING MALERI

Når du får malet et maleri på bestilling, kan jeg komme meget tæt på dine personlige ønsker. Jeg kan dog aldrig sige præcist hvordan et maleri bliver, og jeg kan heller ikke lave en skitse, da min proces er spontan og intuitiv. Derfor er du heller ikke forpligtet til at købe maleriet, selvom det er en bestilling. Jeg har brug for min kunstneriske frihed til at male det, som min intuition siger mig, og da du ikke ved helt, hvad du kan forvente, skal du heller ikke føle dig bundet. Det giver det bedste resultat. Jeg forventer selvfølgelig, at du tager en bestilling seriøst og er åben for den kreative proces. Min lange erfaring siger mig, at det fungerer super godt, hvis man ikke er alt for låst i sine forventninger.

Du kan også her se mine færdige malerier til salg

 

ET PERSONLIGT MALERI

Jeg maler gerne et maleri efter dine ønsker. Inspirationen til det enkelte maleri, tager altid udgangspunkt i en samtale personligt eller på telefonen - eller på mail.  Du kan også have ønsket om, at jeg tager udgangspunkt i en titel, en sang, en personlig historie, enkelte elementer eller lignende. Mine malerier er som udgangspunkt abstrakte med inspiration fra biologien, men til tider blander jeg enkelte figurative elementer ind i maleriet. 

En bestilling af et større maleri tager typisk 3-4 uger at male. Mindre malerier tager kortere tid. Malerier malet på bestilling koster det samme som mine færdige malerier. Du kan se priserne på de forskellige størrelser i min webshop.

 

Få malet et personligt maleri på bestilling

 

BESTILLING AF MALERI PÅ SPECIALMÅL

Specielle mål kan bestilles. Det kan være, at du leder efter et kæmpe stort maleri, der fylder hele stuens væg, eller drømmer om et smalt maleri, der går fra gulv til loft. Hvis du går med den slags kunsttanker, så skal du altid have malet maleriet på bestilling. 

 

Personligt maleri malet på bestilling

HVORDAN BESTILLER DU DIT PERSONLIGE MALERI?

Det bedste er, at du kommer forbi mit atelier på Østerbro i København. Så kan vi kikke på malerierne og tage en snak. Du skal forvente, at det tager en halv til en hel time. Hvis mine åbningstider ikke passer dig, så skriv hvornår det passer for dig at kikke forbi. De fleste tidspunkter er mulige – også weekend og aften. Hvis du ikke er i nærheden af København, kan vi tage samtalen over telefonen etter vi kan have dialogen på e-mail. For at få malet et maleri på bestilling, skal du selvfølgeligt være rimeligt afklaret med dine ønsker. Du skal ikke have et specifikt billede inde i hovedet af hvad du ønsker, men skal være åben for kunstnerisk inspiration. Det bliver ofte et samspil af elementer, og det endelige resultat bliver meget personligt. Det er min erfaring, at denne måde at skabe et maleri på er en stor succes. Kontakt mig her

Det er vigtigt at vælge de rigtige farver. Specielt baggrundsfarven har stor betydning for resultatet. Farver ses forskelligt alt efter hvilken skærm du sidder ved. Så hvis du ikke har mulighed for at komme forbi atelieret, så kan de være en idé, at jeg laver en farveprøve, som jeg sender til dig, og du kan se hjemme i det rigtige lys der hvor maleriet skal hænge. 

Personligt maleri malet på bestilling 

Skriv til mig med ønsker til størrelse og farver, så skriver jeg tilbage med en pris og hjælper dig videre.

studio@rikkedarling.com