Studio Rikke Darling
Maleri "In the air" 110x180 cm.
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
"In the air" er et let og luftigt maleri med en varm lys grå baggrund der giver en fornemmelse af at befinde sig midt i et svævende botanisk univers. Abstrakte og botaniske elementer flyder gennem billedet — og mine karakteristiske orange bobler lyser op som solskin og liv i det stille grå.
Min lille kvindeskikkelse hænger fast i en gren med blomster — let og tillidsfuld, som om hun lader sig bære af naturen selv. Tre fugle er med i billedet og understreger den svævende og frihedssøgende stemning.
Kvindeskikkelsen går igen i mange af mine malerier. Hun er ikke en konkret person men en stemme — en der iagttager og er en del af det universelle mønster mellem menneske og natur. Det er kernen i mit kunstneriske univers.
Jeg maler med akrylmaling fra Golden på håndbyggede lærreder fra Vindelev Blindrammefabrik og afslutter altid med to lag ferniss der beskytter mod sollys og støv. Maleriet er spændt op på en ekstra dyb 4 cm blindramme — motivet fortsætter ud på siderne, hvilket giver en smuk effekt når man ser maleriet fra siden.
Den lyse og varme gråtone gør maleriet meget alsidigt i indretningen — det passer til skandinavisk minimalisme, moderne nordisk indretning og rum med lyse vægge og naturmaterialer. Størrelsen 110x180 cm gør det til et naturligt hovedværk over sofaen eller langs en lang væg.
Maleriet fås i tre varianter: uden ramme, med egetræsramme eller med sort ramme.
