Studio Rikke Darling
Maleri "A sparkling life" 100x150 cm.
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
"A sparkling life" er et stort maleri der emmer af sommer og eftertænksomhed på samme tid. Den lyse lavendelfarvede baggrund giver maleriet en blød og drømmende stemning, og små blomster spreder sig gennem billedet som et let og legende blomsterhav.
Min lille kvindeskikkelse er med — men her er hun ikke i bevægelse. Hun læner sig filosoferende tilbage og kigger op i luften. Hvad tænker hun på? Det ved kun hun. Det er et stille og poetisk øjeblik — en invitation til at standse op og drømme lidt.
Kvindeskikkelsen går igen i mange af mine malerier. Hun er ikke en konkret person men en stemme — en der iagttager og er en del af det universelle mønster mellem menneske og natur. Det er kernen i mit kunstneriske univers.
Jeg maler med akrylmaling fra Golden på håndbyggede lærreder fra Vindelev Blindrammefabrik og afslutter altid med to lag ferniss der beskytter mod sollys og støv. Maleriet er spændt op på en 2 cm dyb blindramme og malet ud på siderne — det behøver ikke indramning men kan rammes ind hvis det ønskes.
Den lyse lavendel baggrund med små blomster giver maleriet en blød og feminin stemning der passer særligt godt i soveværelset, i en lys stue eller i et rum hvor man ønsker en rolig og drømmende atmosfære. Størrelsen 100x150 cm passer over de fleste sofaer og er en af mine mest populære størrelser.
Maleriet fås i tre varianter: uden ramme, med egetræsramme eller med sort ramme.
