Vægmalerier på psykiatrisk afsnit på Odense Universitetshospital
En fortælling om natur, farver og ro
Når jeg maler vægmalerier, tænker jeg altid på, hvordan kunsten kan påvirke rummet og dem, der opholder sig i det. Derfor var det en særlig opgave at skabe vægmalerier til et psykiatrisk afsnit på Odense Universitetshospital. Jeg vidste fra starten, at kunsten her skulle gøre mere end blot at dekorere – den skulle skabe ro, give håb og invitere sanserne til en stille vandring gennem farver og former.
En abstrakt naturfortælling som vægmaleri
Til dette projekt valgte jeg en abstrakt stil med botaniske elementer. Naturen har en helt særlig evne til at berolige os, og ved at bringe dens organiske former ind i hospitalsmiljøet ønskede jeg at skabe en følelse af lethed og forbundethed. Bløde blade, florlette grene og abstrakte blomster snor sig hen over væggene, nogle steder diskret og andre steder mere markante, så beskueren hele tiden kan opdage nye detaljer. En fornemmelse af grønne planter og en let lys blå himmel.
Farver der løfter og skaber balance
Farvevalget var en vigtig del af processen. Jeg ville skabe en atmosfære, der føles lys, venlig og opløftende, men samtidig afbalanceret, så rummet ikke bliver overstimulerende. Derfor arbejdede jeg med blide nuancer – dæmpede grønne, varme jordfarver og kølige blå toner, der tilsammen skaber en harmonisk helhed. Farver kan have stor betydning for, hvordan vi har det, og mit mål var at tilføre rummene en stemning af lethed og optimisme.
Vægalerierne strækker sig over flere områder: indgangspartiet, gangarealerne og det fælles opholdsrum. Indgangspartiet er det første, både patienter, pårørende og personale møder, og her ønskede jeg at skabe en varm og imødekommende atmosfære. På gangene leder vægmalerierne blikket videre og skaber en naturlig flow-fornemmelse i rummet. I opholdsrummet, hvor patienterne tilbringer tid sammen, har jeg fokuseret på en afslappet stemning, der inviterer til ro og nærvær.
En kunstnerisk proces med mening
At arbejde i et psykiatrisk miljø gav projektet en ekstra dimension. Her er ikke tale om et traditionelt udstillingsrum, men et sted, hvor mennesker opholder sig i sårbare perioder af deres liv. Det gav mig en dybere bevidsthed om, hvad kunsten kan – hvordan den kan fungere som en stille hånd i ryggen, en visuel vejrtrækning, en åbning mod noget større end de fire vægge.
Undervejs i arbejdet oplevede jeg også, hvordan både personale og patienter reagerede på malerierne. Nogle kom forbi og stoppede op, kiggede længe på detaljerne og delte deres tanker. En medarbejder fortalte, at farverne fik hende til at føle sig opløftet, mens en patient sagde, at det føltes som en gåtur gennem en skov. Det er præcis den oplevelse, jeg håbede at skabe.
Når jeg forlader et projekt som dette, er det altid med en særlig følelse af taknemmelighed. For mig handler kunst ikke bare om æstetik, men om at skabe et rum, der kan gøre en forskel. Det er mit håb, at vægmalerierne i det psykiatriske afsnit vil blive ved med at give noget til dem, der passerer forbi – om det så er en lille pause, en smule ro, eller blot en farve i øjenkrogen på en grå dag.
Jeg tror på, at kunst kan være en form for omsorg. Og i dette projekt har det været min største ambition – at lade penselstrøgene bidrage til en følelse af håb og menneskelig forbindelse. Læs mere om mine vægmalerier her
