Vægmaleri i Ronald McDonald House
Jeg er ved at indrette et aktivitetsrum med kunst i Ronald McDonald Huset på Rigshospitalet. Dette er et projekt, hvor jeg donerer kunsten til et godt formål. Ronald McDonald Hus er et midlertidigt hjem for familier, som har et barn, der er indlagt med en alvorlig sygdom på Rigshospitalet, og det er vigtigt at det føles så godt som muligt at være der, når familierne ikke har mulighed for at være hjemme i eget hjem i en periode. Jeg maler et vægmaleri og indretter med akustikplader, så rummet føles behageligt og afslappende. Udtrykket er botanisk. Jeg maler natur med insekter og planter, hvor der er mange små fine ting at gå på opdagelse i.