Sommeren nærmer sig, og København bliver helt stille, når Københavnerne rejser ud på Sommerferie. Jeg tager derfor også afsted, og i stedet for at vise min kunst i Galleriet i København, rejer jeg ud i sommerlandet og udstiller. Jeg tager en tur til Nordjylland. Den 26-31 juli (uge 30) udstiller jeg min kunst i det skønne Galleri Molevit i Skagen. Jeg kommer til Skagen og udstiller min kunst, så alle der holder ferie i Skagen, kan komme forbi og se mine nyeste værker i sommerferien. Jeg tager lidt forskelligt med – både de større værker og mindre malerier og kunstkrukker. Det bliver en super fin udstilling.
Galleri Molevit er et skønt gammelt byhus der ligger i Skagen Centrum med ca. 100 meter til gågaden, ca. 250 meter til havnen og med Hotel Petit og Hotel Plesner, som nærmeste naboer. Galleriet ligger på Jens Klarups vej 1, 9990 Skagen.
Kik forbi til en snak om kunst og se sommerudstillingen.