Jeg har skabt en ny kunstplakat. Min nye plakat er med små fugle. Fuglen er et klassisk symbol i kunsten, der har være anvendt i uendeligt mange udtryk. Jeg er som så mange andre fascineret af fuglens symbolik og skønhed, og har derfor nu arbejdet med fuglen i mit kunstneriske univers. Jeg går og overvejer om fuglen skal være et nyt element i mine malerier, og mit første billede bliver som en plakat. Her har jeg mikset et af mine små maleriet med digital illustration. Værket er skabt og er nu klar til at blive sendt til prøvetryk, og jeg er super spændt på resultatet. Planen er, at plakaten kommer i tre farver, grøn, blå og rosa.
Fuglen har helt fra gammel tid været et symbol på fred og frihed. I historien om Noahs ark i Det Gamle Testamente sendte Noah duen ud for at undersøge, om der var land efter syndfloden. Duen vendte tilbage med en olivengren i næbbet som et løfte om håb. I det gamle Egypten symboliserede fuglen sjælen, som fløj op fra legemet, når døden indtraf. Fugle er kendetegnet ved at de bevæger sig i luftelementet. Et element der er forbundet til frihed, uafhængighed og overblik. I drømme kan en flyvende fugle ses som et billede på vores evne til at gøre os fri af de begrænsninger vi måtte føle og være et billede på et ønske om at være mere fri – fri som fuglen.
Se alle mine kunstplakater til salg her