Den nye bar Lumé i hjertet af København har allerede skabt opmærksomhed i byens cocktail- og caféliv. Initiativet er skabt af Lars Seier Christensen og kreative samarbejdspartner Mikkel Westergaard, og konceptet udfolder sig som et sted, der både er café, vinbar og cocktailsted – fra eftermiddag til sen aften, med en åben, indbydende atmosfære og en moderne fortolkning af baroplevelsen i København. falstaff.com

Besøg Lumé på Lille Kongensgade 8 i København - lige ved Kgs Nytorv.
Jeg har haft fornøjelsen af at indrette hele barens rum med kunst og udsmykning, hvor jeg har ladet botaniske motiver og organiske former danne ramme om gæsternes oplevelse. Vægge, døre og spejle er malet med et let, lyst og luftigt udtryk, der fremkalder en følelse af nærvær og ro. Loftet bærer et subtilt, feminint strejf i lyserøde nuancer, som blødt binder rummets elementer sammen.

Min tilgang til barens visuelle identitet har været at skabe en helhedsoplevelse, hvor kunsten ikke blot er dekoration, men en integreret del af stedets karakter. De botaniske malerier fungerer som en organisk baggrund for barens arkitektur og skaber en visuel dialog mellem indretning, lys og gæsternes bevægelser gennem rummet.

Lumé er et rum, der både inviterer til en stille kop kaffe om eftermiddagen og til en sofistikeret cocktailoplevelse om aftenen. Kombinationen af tidløs kunst og moderne baroplevelse gør stedet til noget helt særligt midt i centrum af København, og jeg er stolt af at have bidraget til at forme dets visuelle identitet.

Indretningen understøtter barens egne ambitioner om at kombinere kreativitet, håndværk og en åben, inkluderende atmosfære. Med kunstens blide tilstedeværelse i hele rummet bliver Lumé en destination, hvor æstetik og social oplevelse smelter sammen – et sted der både føles nærværende og elegant.

Selv på toiletdørerne er der malet kunst. Her bruges kunsten til at nudge hvilken toiletdør gæsterne vælger. Henholdsvis døren til pissoir og toilet er visualiseret med bierne og blomsterne.


Bar Lumés signaturdrink er håndmalet med kunst. Hvert glas er unikt og malet bed grønne forgreninger, der snor sig op af glasset og henover foden.





