Jeg var i går forbi Dagmarsminde, som er et plejehjem for mennesker med svær demens. Jeg havde en snak med de skønneste mennesker, og talt om betydningen af indretningen. På et plejehjem møder fortiden nutiden, og minder og tidens strømninger forenes. Indretningen betyder meget for hvordan vi trives, og jeg er rørt over at min kunst nu bringer naturen indenfor og skaber skønhed på dette hjertevarme sted. Som kunstner er det en ære at bidrage med noget, der kan gøre en forskel i hverdagen for beboerne, pårørende og personalet. Kunst har en unik evne til at skabe forbindelser, vække minder og fremme velvære – især i omgivelser, hvor nærvær og tryghed er i fokus.
Kunst på plejehjem
På et plejehjem som Dagmarsminde, hvor mange beboere lever med demens, kan kunst spille en særlig rolle. Mine malerier er inspireret af naturens skønhed og dens evne til at vække minder og skabe ro. Naturmotiver, som blomster og botaniske elementer, kan genkalde barndomsminder eller vække genkendelse – selv hos dem, der har svært ved at huske andre ting. Dette er ikke bare kunst for øjet, men kunst for sindet og sjælen. Farver vibrerer energi og bløde abstraktioner laver øjet svømme med.
Naturens helende kraft
Naturmotiver har en dokumenteret positiv effekt på mennesker. Forskning viser, at billeder af himmel, hav, blomster, planter og landskaber kan mindske angst og fremme en følelse af ro. På plejehjem kan disse motiver give beboerne et visuelt frirum, der minder dem om haven, skoven eller blomsterne fra deres ungdom.
Det kan være en god ide, at mikse ældre malerier med moderne kunst, hvor fortiden møder nutiden. Hvor der både skabes bro til minder og tryghed, og samtidig ikke holder beboerne i fortiden, men med moderne kunst kobler indretningen til nutiden.
Min mission er at bringe naturens skønhed ind i rum, hvor den kan gøre en forskel.
Lyddæmpende kunst på plejehjem
Udover malerier arbejder jeg også med botaniske tryk på akustikplader, som både skaber smukke omgivelser og forbedrer akustikken i rummet. På et plejehjem kan støj være en stor udfordring, især for dem, der er sensitive over for mange lyde. Særligt på et demensplejehjem er akustikken vigtig, da demensramte er særligt påvirkede af høje lyde, der kan give stress. Lyddæmpende kunst bidrager til at skabe en mere rolig atmosfære, hvilket reducerer stress og fremmer velvære – både for beboere og personale.
De botaniske tryk på akustikplader er skabt med fokus på:
• At vække minder om blomster og planter.
• At skabe et miljø, der reducerer støj og fremmer en følelse af ro.
• At bringe naturen tættere på, selv for dem, der ikke kan komme ud i den.
Kunst som en bro til minder og samtaler
For mange beboere på plejehjem er samtaler om kunst en måde at skabe kontakt og nærvær. Et maleri eller et botanisk tryk kan være en samtalestarter: “Kan du huske de blomster, vi havde i haven derhjemme?” eller “Hvilken årstid minder dette landskab dig om?”. Disse små øjeblikke af forbindelse er uvurderlige i hverdagen.
Hvis du ønsker at vide mere om, hvordan min kunst og lyddæmpende løsninger kan forbedre hverdagen på plejehjem, eller hvis du vil høre om mine botaniske tryk på akustikplader, er du altid velkommen til at kontakte mig. Lad os sammen bringe naturen og roen ind i flere rum, hvor de virkelig kan gøre en forskel.
Min kunst er allerede på Psykiatriske afdelinger på Glostrup Hospital, Hvidovre Hospital, Odense Sygehus, Rigshospitalet, Ronald MC Donald House og flere plejehjem som Dagmarsminde, hvor jeg har malet malerier, vægmaleri og akustiske malerier. Se nogle af kunstprojekterne med vægmaleri her