Håndmalede vaser med abstrakt kunst
Mine vaser er som små, hvide universer. Enkle og kuglerunde i formen, men med liv og bevægelse i overfladen, hvor jeg har malet abstrakt kunst i min velkendte biologiske stil.
Jeg arbejder intuitivt, med penselstrøg der minder om forgreninger og celler - mikroskopiske mønstre fra naturen. Hver vase bliver sin egen fortælling – et lille stykke levende kunst, hvor farver og former finder deres egen rytme.
Ikke to vaser er ens. Jeg maler dem én ad gangen, så hver enkelt får sin helt særlige karakter. Nogle har sarte, flydende bevægelser, mens andre står stærkt og rytmisk i udtrykket.
Vaserne er skabt til at bringe kunst ind i hverdagen – til at stå alene som et skulpturelt objekt eller som en smuk kontrast til blomster og grene. De forener det funktionelle med det sanselige og gør selv det stille rum levende.
Se alle mine håndmalede vaser.

